Kontakt

kochbiler_iko

Nye

kochbiler_iko

Brugte

Erhvervsleasing hos Koch Biler

Er du på udkig efter en ny firmabil? Så er erhvervsleasing formentlig en god løsning for dig og din virksomhed. Erhvervsleasing er en form for leasing, som mange virksomheder vælger, når der skal skaffes firmabiler til virksomhedens medarbejdere. Ved at lease en firmabil, frigiver du likviditet, som du kan bruge til at øge væksten i din virksomhed – modsat, hvis du køber en firmabil, binder du noget af din likviditet i firmabilen.

Hvis du som virksomhedsejer eller i erhvervsmæssig forbindelse skal lease en bil, så skelner man typisk mellem to leasingtyper: operationel- og finansiel leasing – læs om dette længere nede. Vi har mange års erfaring med leasing af biler – både til private og erhverv. Vi går meget op i at bruge tid på, at høre, hvilke ønsker du/i har i forhold til bilens funktion og størrelse, det forventede kilometerforbrug og økonomi – inden vi laver en erhvervs-leasingkontrakt. Vi kan bl.a. også tilbyde at sætte reklame, logo eller CVR-nummer på den bil du vælger at erhvervslease. Bemærk dog at denne ydelse koster ekstra.

CUPRA, SEAT og Honda med erhvervsleasing

Vi er autoriseret CUPRA, SEAT og Honda forhandler, hvilket betyder, at det er disse tre bilmærker, du kan få glæde af med erhvervsleasing. Det eneste, du skal finde ud af, er hvilke behov du skal have dækket med en bil, så ordner vi papirerne og mæglingen mellem finansieringsselskabet og hhv. CUPRA, SEAT og Honda. Vi tilbyder udbytterige erhvervsleasingaftaler, der sikrer dig økonomisk overblik. Ønsker du priser på erhvervsleasing eller et uforpligtende tilbud, bedes du kontakte Partner & Salgschef Tobias Koch på tk@koch-biler.dk.

CUPRA leasing

Se priser her »

SEAT leasing

Se priser her »

Honda leasing

Se priser her »

Fradrag

Den månedlige leasingydelse er fuldt fradragsberettiget, såfremt den leasede bil udelukkende bruges erhvervsmæssigt og ikke til privat brug. Hvis bilen også skal anvendes privat, ser fradraget anderledes og mere begrænset ud, og her er der også andre regler og vilkår, som gør sig gældende.

𝘚𝘢̊𝘥𝘢𝘯 𝘧𝘶𝘯𝘨𝘦𝘳𝘦𝘳 𝘥𝘦𝘵:
– Vælg den bil, der ønskes erhvervsleaset
– Vi aftaler leasingperiode med samlet maksimalt kilometerforbrug
– Betal engangsydelse ved udlevering af leasingbilen
– Vi samler alle udgifter, bl.a. finansiering og afskrivning, til én samlet månedlig ydelse

Operationel eller finansiel leasing

Operationel leasing kan forstås som leje af en bil og ved denne leasingtype, leaser virksomheden bilen i en bestemt periode til den samme faste og lave månedlige ydelse. Denne type leasing minder meget om privatleasing. Når bindingsperioden er udløbet, skal bilen blot leveres tilbage til os og så tager vi os af gensalget – så slipper du/i for at tænke på bilens værdiforringelse. Derudover er serviceomkostninger ofte indregnet i aftalen, hvilket gør, at der ikke komme uventede værkstedsregninger. Regnskabsmæssigt posteres en operationel erhvervsleasing aftale som en driftsomkostning i din/jeres resultatopgørelse. Med andre ord, er i fradragsberettiget for de udgifter, der løbende er forbundet til bilen i takt med at ydelserne betales månedligt.

finansiel leasing kan sidestilles med en finansiering. Med denne leasingtype skal bilen også leases i en aftalt bindingsperiode, hvor der skal betales en fast eller variable månedlig ydelse. Når leasingperioden er udløbet, skal din virksomhed købe eller anvise en køber til bilen. Det betyder med andre ord, at din virksomhed ikke lejer bilen i leasingperioden, men derimod skal finansiel leasing forstås som et køb af en bil på afbetaling. Fordelen ved en finansiel leasingaftale, er at de løbende skattemæssige driftsudgifter tager hensyn til indtjening og levetid.

6 Fordele ved erhvervsleasing:

  • Mulighed for fast eller variabel månedlig ydelse
  • Fleksibel løbetid
  • Valgfri leasingmodel
  • Økonomisk overblik over alle udgifter
  • Attraktive beskatningsværdier
  • Udskiftning af firmabil oftere