Kontakt

kochbiler_iko

Nye

kochbiler_iko

Brugte

Hybridbiler

En hybridbil kører på både på el og brændstof (primært benzin). Men en hybridbil dækker faktisk over flere forskellige hybridtyper. Måske du er stødt på ordene HEV, PHEV og MHEV? Nedenfor forklarer vi dig, hvad de forskellige hybrid-typer betyder.

Hybridbil (HEV)

Hybrid Electric Vehicle står for HEV og er en hybridbil, som både har en elmotor og en forbrændingsmotor, og oplader automatisk batteriet under kørsel når forbrændingsmotoren starter og bremser. Den skifter automatisk mellem at køre på el og på brændstof, og kører på el, så snart der er energi nok på batteriet. Hybridbilen er ideel til bykørsel, da der er mange start-stop tidspunkter, hvor elmotoren får hybridbilen til at køre længere på literen.
Det vil sige, at den ikke kan lades op med et kapel. Hybridbilen har et højvoltsbatteri, og kører ikke så langt på el ad gangen (max 10 km).

Plug-in Hybrid (PHEV)

Plug-in Hybrid Electric Vehicle står for PHEV og er en Plug-in hybrid der er en videreudviklingen af den almindelige hybridbil (HEV), da den både oplades ved kørsel og gennem et kabel i en opladestander. Dette skyldes at batteriet i en PHEV er større end i en HEV, hvilket også gør, at den kan køre på ren el over en mindre afstand (max 60-70 km). Dette betyder at du faktisk kan være helt fri for at tanke bilen med benzin. Derfor er en Plug-in hybrid et foretrukken valg blandt folk, der har adgang til at kunne lade bilen op derhjemme eller på arbejde.

Mild Hybrid (MHEV)

Mild Hybrid Electric Vehicle står for MHEV, og som ordet antyder, er det en mildere udgave af en hybridbil (HEV). Denne hybridtype kan ikke køre på ren el, som en hybridbil (HEV) kan. Derimod bliver bilen assisteret og understøttet af en elektrisk motor på tidspunkter, hvor forbrændingsmotoren er belastet af højt brændstofforbrug – f.eks. ved start-stop. Derfor er MHEV også en oplagt og effektiv bybil til de kortere distancer med mange stop på vejen. Denne type behøvet dog ikke nogen form for strømkilde, da batteriet oplader sig selv ved kørsel, og kan for mange opleves som en regulær benzin- eller dieselbil.
Nedenfor har vi listet fordele og ulemper ved hybridbiler, hvilket du kan tage med i overvejelsesprocessen når du skal købe eller lease en ny bil.

Fordele ved hybridbiler:

  • God til bykørsel
  • Miljøbevidst bilvalg
  • Lavere emissioner
  • Skattefordele
  • Mindre støj ved kørsel
  • God brændstofsøkonomi

Ulemper ved hybridbiler:

  • Forringer performance om vinteren
  • Langsom opvarmning af kabine
  • Høj anskaffelsespris
  • Mindre fleksibilitet ift. opladning

Bag om Honda - bilmærket, der tager ansvar

Honda er et japansk bilmærke, som er kendt for velbyggede biler til fornuftige priser. I 1963 rullede de første Honda biler ud fra fabrikken og næsten 60 år efter bliver der solgt Honda biler på 150 markeder verden over, og Honda er på top-10 listen over verdens største bilproducenter.

Èn af drivkrafterne bag Honda’s success på verdensplan, er modet til at udfordre det traditionelle.

I dag har Honda nogle af de mest avancerede biler i Europa og fra i år i 2022 vil alle Hondas standardbilmodeller, der sælges i Europa, være blevet elektrificeret. Dette betyder at Honda er et skridt nærmere sin vision om at opnå en emissionsfri verden, og dette kommer tættere på med hver eneste elektrificeede bil Honda producerer. Honda’s hybrid- og elbiler er ikke kun sjove at køre i, men de bidrager også til et renere miljø.