Kontakt

kochbiler_iko

Nye

kochbiler_iko

Brugte

Hjulskift, opbevaring og dæktyper

Vi anbefaler at man får foretaget et hjulskifte 2 gange om året, medmindre man har helårshjul på bilen. Ved at have årstidens hjul monteret på bilen, øger man sikkerheden i trafikken både for sig selv og andre bilister. Huskereglen er, at der skal foretages hjulskifte når udendørstemperaturen passerer over eller under 7 grader.

Nedenfor kan du se den anbefalede hjul-sæson:

Sommerdæk
1. april – 30. september

Vinterdæk
1. oktober – 31. marts  

Helårsdæk
1. januar – 31. December   

Priser

Hjulskift = 450,-
Ønsker du blot at få foretaget et hjulskifte, hvor du selv medbringer dine sommer- eller vinterdæk, så er denne løsning den rette for dig. Du kan booke tid til hjulskifte her.

Hjulskift inkl. opbevaring = 600,- pr. halvår
Ønsker du en pakkeløsning, hvor du både får foretaget hjulskifte og opbevaret dine hjul på vores hjulhotel, så er denne løsning den rette for dig. Dette er vores mest attraktive og anvendte løsning blandt vores kunder.

Vilkår og fordele ved denne løsning

  • Du betaler 600,- pr. halvår når du får foretaget hjulskifte.
  • Vi opbevarer det sæt hjul, som du ikke bruger og opbevarer dem på vores hjulhotel.
  • Du sparer pladsen derhjemme.
  • Du slipper for besværet med at fragte hjulene frem og tilbage når du skal have foretaget hjulskifte.
  • Vi indkalder dig når det er tid til et hjulskifte.
  • Vi kontrollerer dækkenes slidbane, dæktryk og fælg.
  • Principielt koster det 100,- om md., men du bagudbetaler når du får foretaget hjulskifte, hvilket er hvert halve år. Henter du dine dæk før tid, skal du betale differencen.

Opbevaring af sommer- og vinterhjul

Vi har en stor lagerhal, som er dedikeret og specialindrettet til opbevaring af sommer- og vinterhjul. Vores lagerhal er mørk, kølig og tør, hvilket er det helt rigtige klima for bildæk at være opbevaret i. Ved at opbevare bildæk i den rigtige temperatur, så mindsker man sandsynligheden for, at bildækkenes gummi revner. Vi tilbyder opbevaring af dine hjul mellem hver sæson. Du sparer pladsen derhjemme, og slipper for besværet med at transportere dine hjul frem og tilbage, og vi indkalder dig, når det er tid til et hjulskifte.

Bildæk er din sikkerhed - pas godt på dem

Bildæk er det eneste materiale, der har kontakt med vejen når du kører. Derfor er det særdeles vigtigt at passe godt på bildækkene. Vi oplever somme tider, at vi bliver nødt til at kassere vores kunders dæk, hvis de har været opbevaret forkert – f.eks. i et fugtigt skur, har stået direkte i sollys eller været udsat for olie- og benzindampe. Vi anbefaler, at bildæk opbevares i et mørkt, køligt og tørt klima og ligge beskyttet når de ofte ligger opbevaret i længere tid ad gangen. Netop dette klima understøtter vi i vores store lagerhal, hvor vi kan opbevare dine dæk under de helt korrekte klimatiske forhold.  

 

Dæktyper

De 3 dæktyper: Sommerdæk, vinterdæk og helårsdæk  

Sommerdæk:

Når temperaturen kommer over 7 grader, så er det tid til at få sommerdæk på bilen. Sommerdæk er fremstillet i en hårdere gummiblanding end vinterdæk. Der er tilsat et lavere indhold naturgummi, hvilket gør gummiblandingen mere hård. Sommerdæk har færre lameller end vinterdæk, og det specialdesignede trådmønster, sikrer et godt vejgreb på tørre og våde veje i sommermånederne fra April til September. Kombinationen af en hårdere gummiblanding og færre lameller, skaber mindre rullemodstand.

Vinterdæk:

Når temperaturen kommer under 7 grader, så er det tid til at få vinterdæk på bilen. I Danmark er det ikke lovpligtigt at køre med vinterdæk om vinteren, men vi anbefaler dog af sikkerhedsmæssige årsager, at man ejer et sæt vinterdæk, og får vinterdæk på bilen i vintermånederne. Vinterdæk har et højere indhold af naturgummi, hvilket gør dækkene mere smidige og bløde når det er koldt udenfor. Derudover har vinterdæk flere lameller i mønstret. Dette giver bedre vejgreb på glatte veje og dermed mere kontrol over bilen.

Helårsdæk:

Med helårsdæk kan du køre hele året rundt uden at få foretaget et hjulskifte. Helårsdæk kombinerer de gode egenskaber fra sommerdæk og vinterdæk i ét. Dog er et helårsdæk ikke lige så effektivt og sikkert, som et sæson-dæk, som er tilpasset sæsonens vejr. Vi anbefaler at man har to sæt hjul da det sikkerhedsmæssigt er mest forsvarligt – både for dig selv og dine medtrafikanter. Fordelene ved at have to sæt hjul, er at du slider dækkene mindre, da du aflaster dækkene hvert halve år. Slidbanerne i helårsdæk slides hurtigere ned, da dækket belastes året rundt.

Hjul, dæk og fælg – kend forskellen

Hjul = dæk + fælg

Hjulet er den samlede betegnelse for dæk monteret på fælg. Hjulet er altså den del, som er monteret på bilen – gummidelen, fælgen og ventilen.

Dæk = selve vækket uden fælg

Et ”dæk” er selve dækket uden fælg – det er altså alene det gummi, der sidder rundt om fælgen. Dækket er det sorte gummi, der er kontaktfladen til vejen du kører på.

Fælg = Alu- eller stålfælg

Fælgen er den midterste ringformede del af et hjul. Vi anbefaler, at man har alufælge på sommerdæk da de er lettere, og at man har stålfælge på vinterdæk, da de er tungere og givet et bedre vejgreb på glatte veje.

Hjul
Dæk monteret på fælg

Dæk
Selve dækket uden fælg

Fælg
Alu- eller stålfælg